EPVVS

Vi gennemgår din bolig for vurdering af energiforbruget

Vi gennemgår din bolig for en omfattende vurdering af energiforbruget. Vi foretager en grundig inspektion af forskellige aspekter af din bolig for at identificere områder, hvor energiforbruget kan optimeres. Vi fokuserer ikke kun på din fjernvarmeinstallation, men også på andre vigtige faktorer, der kan påvirke din energieffektivitet.

Fjernvarmens serviceordning

Vi er medlem af Fjernvarmens Serviceordning og tilbyder, i samarbejde med forsyningsselskabet, en serviceordning, hvor du kan få tjekket dit anlæg og forbrugsvaner. Jo bedre du udnytter fjernvarmen, jo mindre bliver varmeregningen. Det er en god idé at justere og vedligeholde din varmeinstallation. Med Fjernvarmens Serviceordning får du regelmæssige eftersyn på din varmeinstallation. Vi har gennemgået en specialiseret uddannelse og er certificeret under Fjernvarmens Serviceordning. Det er din garanti for kvaliteten af arbejdet.

Serviceordningen indebærer

Vedligeholdelsestjek

Hvert 2. år giver vi anlægget et vedligeholdelsestjek, så du ved, alt er justeret og virker som det skal. Vi efterser, justerer og vejleder. Du bestemmer selv, hvilke forbedringer du vil gennemføre.

Hovedeftersyn

Hvert 6. år giver vi anlægget et hovedeftersyn. Vi tjekker både din installation, din bolig og dine forbrugsvaner. Alle fjernvarmeinstallationer i din bolig bliver efterset, testet og justeret. Vi tjekker isolering, vinduer og radiatorstørrelser.

Priser fra 35 kr. om måneden trækkes over varmeregningen af forsyningsselskabet.